Dit åndedræt går hånd i hånd med dit humør

Camilla FrøjkÅndedræt, Stress0 Comments

aandedraet

Åndedræt og din mentale tilstand er flettet sammen. Både den kaotiske og den rolige balancerede tilstand. Selv om åndedrættet sker automatisk, har vi mulighed for at styre det – optimere det. Og på den måde give langt mere optimale forhold for vores helbred – fysisk OG mentalt.

Åndedræt på automatik er både godt og skidt

Åndedræt = liv. De fleste af os skænker ikke åndedrættet en tanke i løbet af dagen. Typisk bliver vi opmærksomme på åndedrættet ved fysisk udfoldelse eller når vi bliver forskrækkede.
I gennemsnit tager et menneske 20.000 åndedrag i døgnet. Vi trækker vejret uanset, om vi er bevidste om det eller ej. Det er en automatisk funktion, der styres i det autonome nervesystem. Men vi er ikke garanteret et godt og velfungerende åndedræt per automatik. Slet ikke.
Og det betyder, at når åndedrættet halter, er der mange konsekvenser i krop og sind – husk på at det altså er en funktion der kører i døgndrift…20.000 gange i døgnet (Forestil dig lige, at du trænede et forkert golfsving 20.000 gange i døgnet…hvad ville det gøre for dit spil?).
Det gode er selvfølgelig, at med ganske få ændringer og opmærksomhed, er det muligt at ændre de dårlige vejrtræknings-vaner..

Dit åndedræt påvirker ALT i dig – helt ud på celleniveau

Det siger sig selv, at vi har brug for at ånde. Det er åndedrættet der får hjertet til at slå, blodet til at flyde og energien til at rulle. Fysiologisk er åndedrættet den vigtigste funktion vi har. Og den mest oversete. Måske fordi det kører automatisk.
Der er mange fordele ved at træne sit åndedræt. Det styrker iltoptagelsen i kroppen, hvilket støtter kroppens celler i deres livsvigtige arbejde. Det forbedrer fordøjelsen, styrker immunforsvaret og dermed den almene trivsel. Et stærk, stabilt og trænet åndedræt masserer dit hjerte, indre organer, skelet og tarmsystem.

Åndedræt og indflydelsen på din mentale tilstand

Det dybe, rolige åndedræt aktiverer det parasympatiske nervesystem – kroppens naturlige bremsesystem. Det giver ro, balance og smidighed i tanker og følelser. Åndedrættet er med til at bygge bro mellem alle de menneskelige kompetencer som fx regulering af følelser, nærvær i nuet, samvær med nære relationer, kreativitet, præstation, selvværd og følelsen af styrke. En bro, der samler tanker, følelser og kropsfornemmelser og giver en helhedsfornemmelse fremfor en oplevelse af at krop og sind ikke taler samme sprog.
Fysiologisk er det svært at vedligeholde stress, tristhed og dårligt humør i lange perioder, hvis åndedrættet er veltrænet og kroppens celler iltes optimalt. (Der er naturligvis altid undtagelser, og er du hårdt ramt af en psykisk lidelse, er det altid godt at rådføre sig med lægen inden nogen form for træning).

Hvad er problemet egentlig?

Det største problem er uvidenhed. Jeg er overbevist om, at hvis det var almindelig viden, at åndedrættet kan trænes, så var der mange flere der gjorde det. Der bruges millioner af kroner på fitness centre, spa-ophold, juice- og detox-kure…og faktum er, at hvis ikke basis fungerer (åndedrættet), så sker den store forandring ikke på celleniveau. Og forbedringen vil ikke være varig.
Vores samfund og måden vi lever på i dag er udfordrende for det optimale åndedræt. Og paradoksalt nok, er det et forbedret åndedræt, der kan gøre os i stand til at håndtere et konkurrencepræget, hurtigt, stressende og omskifteligt liv. Det er meget lettere at være omstillingsparat, hvis du står stærkt funderet i din krops mest basale funktion.
Kroppens vigtigste muskel, Diafragma (åndedrætsmusklen) er blevet doven og utrænet. Det sker typisk, når åndedrættet sidder højt i kroppen. Så bliver åndedrætsmusklen ikke brugt optimalt – og bliver i stedet reduceret til en muskel, der trænes “forkert” 20.000 gange i døgnet…(tilbage til det med golfsvinget). Forestil dig at det var din skulder du brugte forkert hele tiden. Døgnet rundt. Uden pause.

Kunstigt åndedræt til åndedrættet (hjælp til selvhjælp)!

Du kan gøre noget – og selv små ændringer gør stor forskel for dig, dit humør og alle dine celler. Her er et par tip:

1) Bliv opmærksom på dit åndedræt

Stop op og observer, hvordan du trækker vejret, i hvilke situationer ændres det?.
Opmærksomhed er helt nødvendig for at kunne skabe en forandring.

2) Luk munden

Når du er i hvile (det vil sige når du ikke dyrker sport eller taler meget som fx foredragsholder), skal du vænne dig til at ånde IND gennem næsen. Udåndingen må du selv bestemme.

3) Brug maven

Lidt populært sagt, skal åndedrættet fra brystet og ned i maven.
Du kan prøve at placere en hånd på maven, og øve dig i at få maven til at skubbe til din hånd på en indånding og falde tilbage på plads på en udånding.
(Det er selvfølgelig ikke maven der trækker vejret, men derimod lungerne, der får mere plads at folde sig ud på, når Diafragma pressen maven ned og ud.)

4) Stop op og ånd ud

Mange tror, at det er indåndingen der er vigtigst. Den dybe lange indånding. Og jo, den er også vigtig. Men det er på udåndingen at lungerne skal tømmes helt, så der bliver plads til ny frisk luft på den efterfølgende indånding. Helt enkelt betyder ufuldstændige udåndinger, at balancen mellem ilt og CO2 kommer ud af balance.

Så øv dig gerne i at få tømt lungerne helt på nogle af dagens mange udåndinger – og læg mærke til hvad der sker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *