Negative tanker – formerer sig som rotter!

Camilla FrøjkIkke kategoriseret, Personligt lederskab, Tankemylder, Tanker0 Comments

negative-tanker

Negative tanker – hjernens ubudne gæster

Negative tanker – gæster i hjernen, der så let finder vej ind og spolerer en ellers fin dag – eller udsigten til en god nattesøvn. Lidt lige som rotter…der kan få alt til at være lækker rottemad – og så i øvrigt formere sig som…ja rotter!

Det sker også med tankerne. De negative tanker formerer sig – bliver til flere negative tanker fordi hjernen så hurtigt vænnes til at tænke negativt.

Problemet med alle de negative tanker er, at de forpester livskvaliteten

Kort og godt. En ellers god oplevelse, dag eller relation bliver vendt til noget negativt. Og det sker ganske ofte både på det ydre og det indre plan. De negative tanker bliver udtrykt verbalt (det vi tit opfatter som brok), så også omgivelserne bliver suget ind i den her sure malstrøm – og samtidig kører et kritisk kommentatorspor på de indre linier…

Vi kan alle sammen opleve perioder med mere eller mindre negative tanker. Men der er en distinkt forskel på mennesker, der generelt ser det negative i alle situationer – og på dem, der oplever perioder med ekstra udfordringer. Du kender metaforen med det halvtomme vs. det halvfyldte glas.

Forskning har vist, at de negative tanker hæmmer os på flere områder;

* Du spænder ben for dig selv og glemmer at nyde alt det gode
* Du mister din energi, din glæde og dit drive
* Og måske skaber du stor utryghed (hos både dig selv og andre)

Og det (måske) værste af det hele er … at både selvværd og selvtillid lider under alle de negative tanker, som du tænker om dig selv; om det du kan, om det du gør – og om den du er!

Hvad er forskellen på at tænke positive og negative tanker?
På det halvtomme og det halvfyldte glas?

Når livet gør ondt eller på anden måde føles som om det modarbejder os, er de mennesker med de halvfyldte glas mere halvtomt_glas_negative_tanker_amazingmindresiliente – modstandsdygtige over for det ydre og indre pres der er opstået. De er hurtigere i stand til at se muligheder eller
fordele ved en ellers temmelig håbløs situation.

De “halvtomme glas” fokuserer på begrænsningerne. Og er faktisk ikke i stand til, uden hjælp, at se muligheder. De er mere påvirkelige overfor modstand. Ryger hurtigere ind i deres gamle reaktionsmønstre som fx: du skyder al skyld og ansvar væk fra dig selv, du forholder dig ikke følelsesmæssigt til det der sker omkring dig, du vender det negative mod dig selv eller du sluger endnu en kamel…

Kan du kende dig selv? Ser du det halvfyldte eller halvtomme glas?

Sandsynligvis ser du begge glas, men måske er der er overvægt til den ene side. Og hvis du kender til den her slags udtryk:

* Det er også bare fordi …
* For pokker, hvorfor skal det nu også lige regne i dag
* Simpelt hen så latterligt at de der politikere…
* Aj, hvor er min r.. bare stor i de her bukser
* Jeg er verdens dårligeste mor/far/kæreste/bogholder…
* Hvorfor skal frokostordningen også ….

osv. osv. osv….

Så har du – i hvert fald ind imellem – negative tanker.

Heldigvis kan du selv skrue ned for de negative tanker!

Ja. HELDIGVIS. Kan du gøre noget. Du kan faktisk skrue ned for de negative tanker og ikke mindst din indre kritiker. Det var den med kommentatorsporet…:”hvorfor sagde du ikke til ham at han er en idiot, så er det da også din egen skyld at, du har ikke fortjent bedre når du er så tyk, hvem gider også høre på dig…”

Her får du 5 gode råd til håndtering af negative tanker

#1 Vær bevidst om, at dine tanker ikke er den endegyldige sandhed – tankerne bliver først problematiske, hvis vi tror på dem.

#2 Giv dine negative tanker et nyt “navn” fx “Jeg er grim” -> “Jeg har tanken, at jeg er grim” eller “Jeg fejler garanteret ved jobsamtalen i dag” -> “Jeg har tanken at jeg garanteret fejler ved jobsamtalen i dag”… Umiddelbart er det ikke den store forskel, men den lille forskel er med til at synliggøre, at du ikke ER dine tanker.

#3 Sæt dine tanker på “tørresnoren”…forestil dig, at du kan hænge dine tanker til tørre på en tørresnor. Så kan vinden blæse dem afsted.

#4 Øv dig i “positive reframing” – at finde noget positivt i det negative: “Hvor dumt – gæsterne kommer for sent – tarveligt” -> “Mine gæster er forsinkede, så har jeg lige tid til at finde musik, tage læbestift på eller sidde ned og puste ud et par minutter”.

#5 Vær taknemmelig. Jo mere du øver dig i at glædes over, være taknemmelig for små og store ting i dit liv, jo sværere bliver det at fastholde den negative tilgang til livet.

[Et ekstra lille tip – et konkret råd]
Du kan slå rotter ihjel med sukker. Når de først har fået smag for det søde, vil de ikke have andet. Og så sulter de ihjel…

På samme måde, kan du bryde den negative tankespiral med noget sødt. Noget kærligt og omsorgsfuldt for dig. Jo mere kærlig og venlig du er overfor dig selv, jo pænere du taler om og til dig selv og andre, jo mere din hjerne opfatter det søde…jo hurtigere vil den blive til at gå efter “sukkeret” freover….

Så LIGE NU:

Nævn de 3 bedste ting der er sket for dig i dag!

Nævn 3 ting du er taknemmelig for i dag!

Du er allerede godt på vej mod mere positive tanker!

Har du lyst til at vide mere, kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev og få e-guiden: “Stop dit tankemylder – start allerede i dag!”.

 

Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *