Lidt om mig

Jeg hedder Camilla Frøjk og er født i 1972 i København.

Jeg er psykoterapeut i København.

Udover terapeutiske samtaler med klienter, laver jeg meditationsforløb både for private og i virksomheder og så er jeg frivillig terapeut i TUBA.

Bag mig har jeg en 15-årig karriere i det private erhvervsliv primært indenfor marketing og ledelse.

Privat er jeg gift og har 4 børn.

Kontakt mig

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked

Det gode liv i balance

Jeg er optaget af at finde ”det gode liv”.
Og hvad er så det? For mig handler det om, at skabe en balance, der tilgodeser alle dele af dig som menneske. At der bliver plads til hele dig. Med alt hvad du er.

Livs-balanceevnen kan øges ved at øge din opmærksomhed. Og det er det terapi handler om. At blive opmærksom. På dig.

Nærvær og indre ro

Åndedrættet, meditation og nærvær
Jeg har fokus på, hvor meget kraft der ligger i vores åndedræt og har selv erfaring med, hvor stor betydning det kan få, når krop og hoved ”taler samme sprog”.
Jeg interesserer mig meget for krop og sind som en samlet organisme. Jeg benytter gerne nærværstræning som fx åndedrætsøvelser og meditation i mine samtaler.

Dansk Psyko-terapeutforening

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Det vil sige, at jeg har fire års godkendt psykoterapeutisk uddannelse og solid erhvervserfaring. Min titel er Psykoterapeut, MPF. Det er én af dine garantier for, at jeg har kompetencerne til at hjælpe dig. Derudover modtager jeg løbende supervision og går selv jævnligt i terapi.

Et samtaleforløb med mig…

I gestalt terapien arbejder jeg oplevelsesorienteret. Det betyder, at jeg tager udgangspunkt i det du kommer med lige nu og her. Vi undersøger kun fortid (og fremtid) for at øge opmærksomheden og forstå, hvordan dit liv i dag er påvirket.

Ved at tage udgangspunkt i dit liv og dine udfordringer lige nu, får vi adgang til at arbejde med det som er vigtigst for dig – lige nu. Vi arbejder med hele dig: tanker, følelser, sansninger og kroppens reaktioner – og altså ikke kun på et mentalt plan.

Som terapeut er jeg nærværende, rummelig, rolig og nysgerrig på dig. Og jeg tror på, at vi sammen kan finde gemte ressourcer i dig

Kontaktinfo…

Camilla Frøjk
Psykoterapeut

Amazing:Mind.dk
Sortedam Dossering 55B, 1.
2100 København Ø

*protected email*
Mobil 2141 4419