[Projektion]: Det man siger er man selv…

Camilla FrøjkAnsvar, Blog, Frihed, Personligt lederskab, Projektion0 Comments

For det står i …alle mulige bøger:

Ca. 90% af de dårlige egenskaber vi tillægger andre, er et udtryk for noget vi ikke rigtig kan holde ud om os selv…
Den lader vi lige stå lidt…90%!!!

Mon der er noget godt at hente til dig der?
Ja, det tror jeg nok der er.

Som børn lærer vi alt muligt. Om at være menneske. Om at være et selvstændigt individ. Og vi lærer også, hvad der ikke er godt. Altså for de voksne. Alt det vi ikke måtte være som børn – fx larmende, sure, kede af det, aktive, stille… alt det som ikke lige passede ind i den forestilling vores forældre havde om det perfekte barn/familie/liv… Der kom også en masse normer fra samfund, skole, lærere, kammerater etc etc. Gennem livet samler vi på ”rigtigt” og ”forkert”. Og børn er uhyggeligt gode til at tilpasse sig. Og gøre det der skal til for at blive elsket.

Det betyder, at vi har nogle sider, som i vores opvækst var uønskede eller forbudte. Fx vrede. Måske er du vokset op i en familie, hvor det ikke var ok at vise vrede, eller måske vrede var noget ”farligt”. I dag er vrede måske en størrelse du ikke rigtig kan med…måske en del af dig, som du prøver at gemme, som du stadig ikke må vise som voksen. Og måske er du slet ikke bevidst om, at du har vrede i dig.

Det kunne vise sig som en tendens til at opfatte andre mennesker som sure hele tiden. At have oplevelsen af at andre er vrede på dig. Uden at være opmærksom på, at det er dig selv, der er vred på de andre – eller på dig selv.

Lad mig for sjov skyld kalde det vores bagsider…og det gør jeg, fordi jeg altid selv har sagt, at mit, til tider heftige, temperament er bagsiden af mit engagement, mit drive, mit initiativ. Virkeligheden er jo, at jeg HAR temperament – også selv om jeg ikke bruger mit engagement, mit drive og mit initiativ. Det er en side af mig – også. På godt og ondt. Og uanset, om jeg har modstand på den del af mig eller omfavner den, så er den der. Hvad der er lettest? Gæt engang…

Det vi gør, er at vi projicerer vores egne følelser over i andre. Alt det vi ikke rigtigt magter om os selv – får de andre skylden for.

Projektion i mit eget liv
Da jeg var i 20’erne, var jeg rigtig god til at arrangere fester, invitere en masse mennesker – ja skabe rammerne for en god fest for min omgangskreds! Og på et tidspunkt blev jeg så træt af, at det altid var MIG der skulle invitere, arrangere, ordne, arbejde for at disse sammenkomster blev til noget. Selvfølgelig var det de andres skyld, at jeg blev helt drænet og de ikke bidrog med noget til gengæld…og jeg lavede efterfølgende en grovsortering i mine relationer.
Det der var på spil for mig var, at jeg egentlig helst ville være sammen med MINE venner. Og ikke rigtig magtede at tage til de andres fester. Fordi så blev jeg konfronteret med min sociale klodsethed eller præstationsangst i forhold til nye mennesker… og det var meget lettere for mig at være lidt indigneret over manglende invitationer end at se at jeg sagde nej-tak til de invitationer der var – eller gik tidligt hjem.
Grovsorteringen var god nok – den var naturlig på det tidspunkt. Meeen min undskyldning for at lave den…

I dag har jeg det godt med at kunne mærke mit behov for både tilbagetrækning og behovet for at arrangere…

En af vejene ud af at projicere ubevidst er at tage projektionerne hjem til dig selv. Ved at øge opmærksomheden på, hvornår du projicerer og tage ansvar for det. Få øje på bagsiderne (eller skyggesiderne) i din personlighed. Lad dem leve og ånde som en integreret del af dig – de er der jo…uanset om du vil eller ej 😉

Kommentarer, egne historier med projektion, spørgsmål osv er velkomne. Bare du husker den gode tone.
Kh Camilla

Share this Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *