Hvorfor gå i terapi – jeg har jo gode venner…!?

Camilla FrøjkBlog, Tanker, Terapi0 Comments

Jeg bliver ofte mødt med spørgsmålet ”Kan man ikke bare tale med sine venner – er det nødvendigt med en terapeut?”

Det er et godt og relevant spørgsmål! Og lad mig starte med det sidste…kan man ikke bare bruge sine venner, når man har det svært. Og jo, det kan sagtens være en mulighed for nogle. Og et godt netværk og nære venner er bestemt med til at vedligeholde et stærkt mentalt helbred.

Men hånden på hjertet…nogle gange er det svært at finde tid og overskud til en ven i krise. Og for rigtig mange af os, er det svært at stille os til rådighed for blot at lytte helt fordomsfrit. Uden at komme med løsningsforslag til vores ven. Og uden at bringe vores egen dagsorden ind i samtalen.

Venner er fantastiske. Men det kan være svært at bære en vens smerte eller rumme en vens krise. Det kan være svært, træls, udmattende og irriterende at stå på sidelinjen og se en ven der lider, men som måske ikke rigtig kommer nogen vegne…og ikke tager imod alle de gode råd. Ikke handler og kommer videre. Og det kan være angstfyldt og føles usikkert at møde en ven, der ønsker at forandre sit liv – for hvor efterlader det mig? Skal jeg så også ændre mig? Og kan vi stadig være venner/kærester etc.? Det er let at forestille sig at der kan opstå situationer med mere uro og modstand fra omgivelserne.

Her er samtale terapi et godt alternativ – eller supplement. En terapeut kan tilbyde et rum og tid, hvor du kan dele alle tanker, følelser og stemninger uden at blive vurderet og uden at skulle give noget til gengæld. Her er det dig der er i centrum – både hvad angår indhold og tempo.

Der er ingen quick-fixes
I modsætning til velmenende venner og familie, har en terapeut ingen forventning om, hvornår og hvordan en klient kommer videre i sin udvikling. Der er stor omsorg og respekt for, at når klienten er klar til det, så sker forandringen.

I gestaltterapien kalder vi det for ”den paradoksale ændringsteori”; At når vi holder op med at prøve at forandre os fordi vi skal eller bør være noget andet, og i stedet ser, forholder os til og accepterer det vi i virkeligheden er. Så sker forvandlingen af sig selv.

Der er ingen quick-fixes når det gælder mennesker. Vi kan ikke forcere en forandring. Vi kan blive opmærksomme, undersøge, folde ud og lære at rumme det som er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *