Tanker om samtaleterapi!

Uanset om du står i en akut krise, vil stoppe dit tankemylder, er på en personlig udviklingsrejse eller ønsker forandring, kan samtaleterapi være en støtte for dig. Jeg kan tilbyde dig nærvær og et sted der er dit med alt hvad du bringer. Uden forbehold og vurdering.

I den terapeutiske samtale får du mulighed for at se dig selv på ny, du vil få overblik over din situation og samtidig lære at tackle de udfordringer du står med. Jeg benytter mig af den moderne gestaltterapeutiske metode. Det betyder blandt andet, at vi arbejder med det, som er vigtigt for dig – lige her og nu. Du bestemmer emne, tempo og kommer med ønsket om forandring. Min kompetence er at være nærværende og nysgerrig – at stille relevante spørgsmål. Jeg kender ikke svarene. De er i dig. I takt med at terapien skrider frem og du opdager svarene – vil du mærke forandringen.

Er du i tvivl, så book en gratis afklaringssamtale med mig her

Hvorfor vælge en terapeutisk samtale?

✔ Du ønsker forandring i et eller flere områder i dit liv.

✔ Du døjer med tankemylder, stress- eller angstsymptomer.

✔ Du føler måske, at du er gået i stå.

✔ Du kan ikke selv finde vej ud af de følelser, du vil tackle.

Måske føler du dig ikke god eller tilstrækkelig nok.

Du gennemgår en livskrise eller oplever sorg.

Du har mistet forbindelsen til dine følelser.

Eller måske føler du dig fanget i hamsterhjulet.

Hvis du kan genkende et eller flere af ovenstående punkter,
kan det give god mening at tale med en terapeut.

Stop tankemylder – det er måske et vink med en vognstang?

Når livet en gang imellem viser sig fra sin hårde side, kan det være, at tankerne får lov til at overtage. Og køre i ring. Og måske oplever du at det er de negative tanker, der får mest plads. Tankemylder kan føles som om der aldrig er fred i hovedet, give søvnbesvær, øge stressfornemmelser og gå hånd i hånd med angst og depression. Tankemylder skal du tage alvorligt. Der er noget der trænger sig på – og det kan være rigtig svært, at se hvad det er – alene. Jeg kan hjælpe dig med at få mere indre ro, styr på tankerne og tilbyde dig plads til at være dig – som du er – lige nu.

 

Tænk mindre

Et af problemerne med overtænkning og tankemylder er, at der hele tiden kommer flere tanker til – der kredser om det samme. Og du har brug for at tænke mindre! Ikke mere. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort.  Du kan lære at være mere passiv i forhold til dine tanker. Jeg kan hjælpe dig med at opdage, at det er dig, der bestemmer – og ikke tankerne.

Jeg har særlig viden om

– Tankemylder og negative tanker
– Selvværd
– Svære nære relationer
– Stress
– Åndedræt og nervesystem
– Personlig udvikling
– Unge voksne fra familier med misbrugsproblematikker
– Nærvær og meditation

Vil du starte et samtaleforløb?

Jeg er optaget af at undersøge, hvordan vi forholder os til de vilkår, vi, på godt og ondt, er
i livet med. Du er velkommen til at kontakte mig, så kan vi sammen finde ud af, hvordan du kan finde et stærkere ståsted i livet. Jeg glæder mig til at møde dig. Er du i tvivl om gestaltterapi er noget for dig eller har du spørgsmål? Så
kontakt mig allerede nu. Enten for tid til en afklarende telefonsamtale eller for at booke en samtalesession.

Beslutningen om at gå i terapi, betyder at du har taget dit første skridt mod et liv, hvor du tør være tilstede i dit liv med åbne øjne og tackle dine udfordringer på en ny og mere konstruktiv måde.

Gestaltterapi

I gestaltterapien arbejder vi oplevelsesorienteret. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i det du kommer med lige nu og her. Vi undersøger kun fortid (og fremtid) for at øge opmærksomheden og forstå, hvordan dit liv i dag er påvirket.

Ved at tage udgangspunkt i dit liv og dine udfordringer lige nu, får vi adgang til at arbejde med det som er vigtigst for dig – lige nu. Vi arbejder med hele dig: tanker, følelser, sansninger og kroppens reaktioner – og altså ikke kun på et mentalt plan.

Som terapeut er jeg nærværende, rummelig, rolig og nysgerrig på dig. Og jeg tror på, at vi sammen kan finde gemte ressourcer i dig.

Hvorfor virker terapi?

Livet er en proces. Det betyder, at der sker forandringer i løbet af livet. Nogle er små. Andre er store. Hvis du skal bevare din mentale såvel som din fysiske sundhed, er det en forudsætning, at du kan tilpasse dig disse forandringer.
Det har mange mennesker rigtig svært ved, og derfor kan de opleve eksistentielle og psykiske problemer. Det oplever du måske også af og til?

Det kommer for eksempel til udtryk, når der sker store forandringer i livet. Det kan være jobskifte, skilsmisse, sorg, sygdom eller når familien vokser. Det kan også være, at du har opdaget, at der altid sker det samme i forhold til dine nære relationer – og du nu er nysgerrig på, hvad du selv kan gøre, for at ændre på din situation.

Gestaltterapiens hovedtese er, at du er ansvarlig for dit eget liv. Det betyder, at du har frihed til at vælge (og fravælge). Gennem gestaltterapi lærer du, hvordan du tackler forandringerne i dit liv og får en stærkere fornemmelse for dit “jeg”.

Forkæl dig selv med 12 minutters total afslapning

Lige nu får du en lydfil med 12 minutters guidet afslapning + min nyeste videoserie med tips til at håndtere dit tankemylder, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev MindTalk. Det koster dig ikke en krone.

Forkæl dig selv med 12 minutters total afslapning

Forkæl dig selv
med 12 minutters total afslapning


Slip tankemylderet og få overskud til både familie, arbejde, fritidsaktiviteter og dig selv med denne lydfil.

Du får:

  • Lydfil med guidet afslapning

  • En videoserie med 3 af mine bedste #LifeHacks mod tankemylder

  • Nyhedsbrevet MindTalk om tanker, stress, livet og din personlige udvikling

Du siger samtidig ja, til at modtage mit nyhedsbrev, og accepterer min Privatlivspolitik.

You have Successfully Subscribed!